Har jeg adhd

FAKTA OM ADHD




HAR JEG ADHD? (RAGE COMPILATION)



➡ ♥♥♥ Link: Har jeg adhd



➡ ♥♥♥ Link: https://dating18plus.ru/Tiffany1994

Jeg er en jente på 24 år, jeg er gift, og har en fin jobb.. Kommet til et punkt jeg er lei, svært lei. I stedet forteller du hva du ønsker at barnet skal gjøre: « Dekk på bordet er du snill».


har jeg adhd

Mamma har syntes at det er litt dumt at jeg ikke har hatt en bestevenn. Det er den samme madpakke hver dag, for ellers kan han ikke spise den. Forsamlingen var ikke fullt så ville som på bildet, men inneholdt mange herlige mennesker jeg fikk snakket med for første gang.


har jeg adhd

ADHD - I stedet forteller du hva du ønsker at barnet skal gjøre: « Dekk på bordet er du snill».


har jeg adhd

Lige nu går han hjemme hos mig og lillebror indtil om få måneder, hvor han skal starte i børnehave. Han har været hjemme hos mig i tre måneder nu. Han er utrolig urolig især ved spisesituation vi lægger sikkert mest mærke til det der, da vi gerne vil have han kan sidde lidt roligt bare lige 2 min. Han har svært ved at holde koncentrationen især ved stille lege som puslespil, tegne og læse bog. Vil sige at de ting er næsten umulige sammen med ham. Idag da jeg var afsted i legestue, var der noget forskelligt underholdning som sange, en bamse der kunne snakke, og nogen andre lege. Hans interesse kan være fanget i måske to min — tre hvis man er heldig. Mens de andre er i gang, går han f. Han ville også gerne lege med bamsen, men bare ikke på samme tid med de andre. Vil sige hvis alle børnene havde rendt rundt som ham, så havde det ikke været til at lave en leg. Han hygger sig, men på sin egen måde, og generer egentlig ikke de andres leg. Men jeg undrer mig bare lidt over, hvorfor alle de andre kan sidde og være med, og nogen af dem var yngre end ham. I vuggestuen havde de en fysioterapeut til at kigge på ham, fordi de mente han var hypermobil, og derfor havde svært ved at sidde stille. Ved aftensmaden har vi de sidste dage prøvet at sætte æggeuret, og så skal han hoppe ti gange og så ind og sidde igen det var en fysioterapeut som anbefalet os det Vil ikke sige det virker endnu, han sidder ikke mere stille og venter bare på uret ringer, så han kan komme ned og hoppe. Han sidder på en trip trap stol, han er ikke god til at spise selv og hans mad skal helst ligge udenfor tallerken, og han vælter stort set sit mælk hver dag. Han har lige lært at hoppe for ca en mdr siden, den 3 hjulet cykel kan ikke køre på, og han kan ikke selv tage noget af sit tøj på. Han er utrolig god til at huske og ser hver en lille ting som er ændret, og spørger ind til mange ting. Han er meget følsom overfor lyde og bliver nemt bange ved høje lyde. Nogen gode råd til os? Er det forklaringen på vores søns adfærd? Kære fortvivlede forældre Tak for jeres spørgsmål. I tager her fat i et felt, som kan være svært at finde tydelige svar i, for i de tidlige år har normaludviklingen vide rammer. Hvad er individuelle forskelle mellem børn? Det giver god mening, at I leder efter svar og mening, når I oplever at jeres søn har en lidt anden adfærd end de fleste af hans jævnaldrende. Lad mig gøre mit bedste for at hjælpe jer til lidt mere klarhed over, hvad der er på spil? Så også her har kært barn mange navne. Det første er forstyrrelse i opmærksomhed, hvilken betyder at barnet eller den voksne har svært ved at fokusere sin opmærksomhed på en given opgave eller aktivitet. Det betyder blandt andet også, at det kan være svart at lytte fokuseret til det, der bliver sagt, og at det kan være svært at handle på en instruks. Det andet af de tre hovedelementer er hyperaktivitet. Dvs at der er et øget niveau af aktivitet, og at det kan være svært at finde ro ved fx aftensmaden og i stillesiddende aktiviteter. Det tredje og sidste element er impulsivitet, hvilket i praksis betyder, at barnet handler på alle impulser både ude- og indefrakommende med det samme. De når nemlig at handle, før de tænker. Et impulsstyret barn har hele tiden travlt. Det afbryder, kan ikke vente på tur, er på vej, undersøger osv. Hvis man kigger på beskrivelsen af diagnosekriterierne og jeres beskrivelse af jeres søn, ja — så er der jo flere ligheder. Ikke nødvendigvis samtidig og ikke altid for fuld styrke. Men alle to-tre årige handler på impulser, har svært ved at styre opmærksomhed og er til tider hyperaktive. Det ligger i alderen og i hjerneudviklingen. Det er 7-8 årige børn for så vidt også. Og vi som voksne kan også udvise de symptomer i særlige situationer eller perioder. Som eksempel har jeg haft perioder med relativt store forstyrrelser af min opmærksomhed i de perioder hvor mine børn har sovet meget afbrudt, og jeg derfor også har fået alt for lidt søvn. Det interessante her og i relation til alle andre psykiatriske diagnoser er, om adfærden og styrken af symptomerne falder indenfor det der betegnes som normalområdet. Og også på hvilken baggrund de opstår. Det der gør det ekstra svært at sige noget entydigt om, hvad der er på spil for jeres søn, er hans alder. Der er nemlig relativt vide rammer for normaludvikling i de tidlige år. Kigger du rundt i legestuen, vil du ganske sikkert se stor forskel på børnenes sproglige og motoriske udvikling. Nogen er langt fremme og nogen er ikke kommet helt så langt endnu. Det samme gælder de kognitive funktioner som opmærksomhedsstyring osv. Det kan være nærmest ekstremt store forskelle på to 2-årige, og det kan give anledning til bekymring nu og her. I nogen få tilfælde udligner det sig ikke. Men bliver tværtimod sværere i det afstanden til de andre børn, som udvikler sig i et almindeligt tempo øges. Derfor er det godt, at I har opmærksomhed på jeres søn allerede nu, så I kan holde øje med om det går i den rigtige retning. Både for jeres egen skyld — fordi det er slidsomt og anstrengende at gå og bekymre sig hele tiden, og fordi bekymringer vokser af at nogen bekymrer sig om dem. Og for hans skyld — fordi den bekymring kommer til at ligge i relationen mellem jer og kan spærre for det hel umiddelbare og nærværende samvær med jer. Samtidig bliver det sværere for jer at få øje på alt det der går godt og helt almindeligt med ham, hvis I har et stærkt fokus på at holde øje med det der måske er galt. Mød ham der hvor han er Jeg kan læse ud af jeres beskrivelse, at I har et godt blik for, hvad han kan, og hvad der bliver svært for ham. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at møde ham præcis hvor han er, og løfte ham derfra. Som forældre kan man blive både bekymret og irriteret, når noget er svært for ens barn. Lad mig prøve at blive endnu mere specifik. Han tager derfor nærmest alle stimuli og informationer ind, og tror også at han skal handle på dem alle sammen. I det lys giver det mening, at han bliver urolig, for der er tryk på og meget at holde styr på. Det er vigtig viden for jer, for med den viden i mente kan I hjælpe ham med at begrænse stimuli for ham, for han kan ikke selv endnu. Så en måde at hjælpe ham til at koncentrere sin opmærksomhed om det, I gerne vil have ham til at fokusere på, er at fjerne alle de overflødige stimuli for ham. Ved aftensmaden kan det fx være at slukke for radio og tv, mens I spiser. Kun have det I skal bruge til aftensmaden på bordet, så der ikke ligger papirer og nøgler og telefoner der bipper, og som kan stjæle hans opmærksomhed. Selv være rolige undervejs, ved fx at sørge for at have alt det I skal bruge på bordet, når I starter, så I ikke skal rejse jer og skabe mulighed for at inspirere ham til også at rejse sig. I skal finde både et tempo og en vej at gå, som jeres søn kan følge med til. Og så skal I tage en pose tålmodighed med til jer selv undervejs. Et lille tip til at få det hele til at gå lidt hurtigere er at tænke i, hvad der giver mening for ham. Hvis det er svært at læse bøger, er det helt sikkert umuligt at læse en bog om noget, der slet ikke giver mening for ham. Men hvad kunne han fanges med? Særlige dyr som har hans interesse lige nu? Kom ham i møde på hans interessefelter — og lusk så lidt læring og øvelse ind ad bagvejen imens. Brug for at øve sig — i overskuelige bidder Generelt læser jeg ham som en dreng, der har brug for at øve sig. Lige som alle andre børn på hans alder. På mange måder er det jo det barndommen går ud på. At undersøge hvordan verden hænger sammen og øve sig i de kompetencer, der er brug for for at navigere i den. Så hjælp ham med at øve sig. Men hav samtidig i mente, at det er hårdt arbejde at øve sig i noget, man ikke kan helt endnu. Undgå at køre på så længe, at I ryger ud over kanten for hvad han har kræfter mentale såvel som fysiske til, for så ender I bare med en dårlig oplevelse, og så bliver det svært at komme i gang igen. Giv anvisninger Og så til sidst et helt simpelt tip, som kan gøre en stor forskel. Som forældre til et barn med en adfærd som jeres søn, kan man komme til at sige meget nej og irettesætte, fordi han gør uhensigtsmæssige ting relativt tit. Nogen gange endda i en grad så det kan være farligt, og der er det jo helt på sin plads at gribe ind. Hav samtidig opmærksomhed på at give ham positive anvisniger — altså sige hvad han gerne må, og hvad han kan gøre i stedet for. Det gør en stor forskel for ham, fordi han så bliver hjulpet videre fra det, han ikke skal, til noget han gerne må, og skal ikke selv finde ud af, hvad det er. Netop det kan du se mere om i mit gratis videokursus, Og en forskel for jer, fordi man kan blive træt af at høre på sig selv irettesætte hele tiden. I forhold til hans motoriske udfordinger, er det interessant at se på, om de skyldes ren motorik, eller om de også bliver forstærket af hans udfordringer med at styre sin opmærksomhed? Hvis han hele tiden flakker væk fra opgaven pga opmærksomhedsudfordringer, får han over tid også mindre øvelse med at fuldføre en motorisk opgave, og også mindre erfaring med at komme i mål og opnår succes med den type opgaver. Han går derfor glip af den motivation for at gentage noget, som man får, når man har oplevet at lykkes med det. Prøv at hjælpe ham med opmærksomhedsdelen ved at fjerne unødige forstyrrelser og gøre det helt tydeligt for ham hvad han skal, når han fx skal tage tøj på. Gør det en forskel for hans motoriske evner og præstation? Så summa summarum; tænk I at hjælpe ham med at gøre det lettere at øve sig på det, han har brug for at øve sig på. Og husk så samtidig på, at I ikke kan komme igennem med mere, end hans hjernestruktur kan følge med til. Det handler ikke om intelligens, men om de hormonpåvirkninger drengehjerner møder undervejs i deres udvikling. Hun forklarer både letforståeligt, kærligt og humoristisk hvad der sker i drenge og pigehjerner. I virkeligheden er det heller ikke så vigtigt. Det vigtige er, hvordan I hjælper ham med at navigere i sin og jeres verden og skridt for skridt opnå flere og flere kompetencer. Det håber jeg at I har fået nogen ideer til her. Alt det bedste til jer — Heidi.